Generalforsamling
Vi vil i den nærmeste fremtid udsende oplæg til dagsorden sammen med regnskab, budget og vedligeholdelsesplan. Datoen for afholdelsen vil vi vende tilbage med, så snart vi igen får mulighed for at samles.
Opsætning af vindafskærmninger
Vi har i bestyrelsen pt. modtaget 4 ansøgninger om opsætning af forskellige typer af vindafskærmninger på terrasser og altaner, som ikke er omfattet af vores nuværende bestemmelser.
Det er derfor op til generalforsamlingen at beslutte i hvilket omfang disse ansøgninger kan imødekommes og herunder hvilke ændringer der skal foretages af vores bestemmelser.
Opsætning af vindafskærmninger kan i forskelligt omfang påvirke både naboer og ejendommens arkitektur, samt give anledning til forskelsbehandling.
Bestyrelsen vil senere udsende et konkret oplæg til drøftelse på generalforsamlingen.
Intern overdragelse af p-pladser
Det er bestyrelsens vurdering at vedtægternes formulering vedrørende udbudsrunde før særskilt overdragelse af p-rettigheder primært er rettet mod særskilt overdragelse af p-rettigheder til personer, som ikke er lejlighedsejer i Sundby Brygge (ekstern overdragelse).
Særskilt overdragelse af en p-rettighed til en anden lejlighedsejer i Sundby Brygge kan derfor efter bestyrelsens vurdering ske uden at p-rettigheden forud er udbudt til alle øvrige lejlighedsejere (intern overdragelse).
Dækning af ”individuelle” reparationsudgifter
Alle udgifter til reparationer m.m. af anlæg/installationer i lejlighederne eller som kan henføres til personlige forhold skal dækkes af ejeren. Det gælder uanset hvorledes reparationen m.m. er rekvireret.
Rensning af altanafløb
Alle opfordres til endnu en gang at sikre at altanafløbene virker fuldt ud. Konsekvenserne af manglende renholdelse af afløbene er, at vandet løber ned ad ydervæggen bag altanerne og ødelægger/misfarver væggen. Vi ser nu problemet i stigende omfang flere steder.
Parkering af motorcykler
På baggrund af henvendelse har bestyrelsen igen drøftet parkering af motorcykler. Parkering bør fortrinsvist ske på de dertil indrettede MC-pladser, men motorcykler kan også parkeres på p-pladser for biler. Begge steder forudsætter tilladelse fra ejer af p-pladsen samt at parkeringen ikke her er til gene for benyttelsen af de omkringliggende p-pladser.
Dato for næste bestyrelsesmøde
Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag d. 6. maj 2020