Budget – fællesudgifter.
Den seneste budgetopfølgning pr. 19. oktober udviste et rimeligt overskud ved regnskabsårets afslutning, men der er stadig en række uafklarede problemstillinger. Bestyrelsen drøftede især en mellemregning til Enggaard, som endnu ikke er opgjort, ligesom der vil komme udgifter til det planlagte afkalkningsanlæg. Endelig arbejder bestyrelsen med en række økonomiske spørgsmål omkring parkeringslauget efter nedlæggelsen, herunder hvorledes den oprindelige pris pr. måned for en parkeringsplads i kælderen er beregnet.
Overtagelse og mangelafhjælpning på fællesejendom
Der har d. 22. oktober været en gennemgang af mangellisten på fællesejendommen sammen med Enggaard. Status er at ca. 75 % af mangellisten er udbedret og der er aftalt konkrete planer for udbedring af resten, herunder vandudsivningen i p-kælderen.
Kontaktpersoner vedr. fejl og mangler på fællesejendommen
Konstateres der fejl og mangler på fællesejendommen skal I indtil videre kontakte
Bent tlf. nr. 20196519 eller Torben tlf. nr. 20322279
alternativt et andet bestyrelsesmedlem se under ”Kontakt”
Fælles arbejdsdag
Bestyrelsen har besluttet at invitere til en fælles arbejdsdag, hvor vi går alle fællesarealerne igennem ude og inde, herunder rengør alle P-pladser og kantstene, forårsgøder hækkeplanter, rengør P-kælderen og alt hvad vi ellers kan finde der trænger til en opfriskning eller ”kærlig” hånd.
Vi mødes søndag d. 28. april kl. 10 og arbejdsdagen sluttes af med socialt samvær omkring grillen. Nærmere herom senere.
Revner i lofterne
Desværre trækker det ud med at få igangsat udbedringen af revnerne i lofterne. Det er uændret Enggaards plan at gennemføre arbejdet som tidligere udmeldt. Der mangler stadig en termin for selve igangsættelsen.
Godkendelse af bygningsforandringer
Bestyrelsen har efter afholdt nabohøring givet godkendelse til udskiftning af altanglas mod fjorden for 10 lejligheder og behandler pt. yderligere en ansøgning fra en lejlighed. Der er desuden givet godkendelse af nogle mindre udvidelser af glasafskærmningerne på tagterrasserne ifm. CKV31 og SB7.
Parkeringsudfordringer
Bestyrelsen har besluttet at igangsætte nye konkrete initiativer i et forsøg på at få skabt forbedring af parkeringsforholdene i området. Initiativerne er rettet mod såvel kommunen, Enggaard som vores nærmeste naboer.
Fibernet
ENIIG Fiber er meget tæt på at afslutte arbejdet med etablering af fibernet i ejendommen. Der mangler kun installationer i en enkelt lejlighed.
De lejligheder der har valgt at skifte fra Yousee til ENIIG Fiber skulle være blevet opkoblet torsdag d. 1. november som tidligere udmeldt.
Privatlivspolitik
Bestyrelsen har udarbejdet en ”Privatlivspolitik” jf. den nye datalovgivning. Der arbejdes videre med at fastlægge en datapolitik for bestyrelsens arbejde.
Dato for generalforsamlingen i 2019
Den ordinære generalforsamling i 2019 afholdes onsdag d. 10. april 2019 hos Deas i Skibbrogade.