Vandproblemer

De store regnmængder vi har været udsat for her i sommer, har medført vand forskellige steder i kælderområderne og vist at dræningen af de grønne fællesarealer mellem blokkene ikke fungerer tilfredsstillende. Enggaard arbejder med problemerne. Desværre er der ingen lette løsninger, så det kommer nok til at tage noget tid, før problemerne kan forventes helt afhjulpet.

Budgetstatus

Vi har hen over sommeren sammen med Deas foretaget en dybdegående gennemgang af afholdte fællesudgifter sammenlignet med budgettet. Der blev konstateret forskellige mindre budgetafvigelser samt et væsentligt merforbrug omkring forbrugsudgifterne, herunder en række større el- og varmeudgifter, som rettelig burde have været med i 2018-regnskabet.

Vi må derfor nu forvente et større underskud end budgetteret. Vores vurdering er dog uændret, at det ikke ændrer på vores mål om at fastholde fællesudgifterne på et uændret niveau, såvel i år som i 2020.

Skift af bank

Forventes at være på plads i september.

Måtteservice

Der er indgået aftale med et måtteservicefirma om levering og løbende udskiftning af måtter indenfor for opgangsdørene.

Måtterne udskiftes om fredagen hver 2. måned i sommerhalvåret og hver måned i vinterhalvåret.

Opladning af el-biler

Det undersøges, hvilket koncept der bør være gældende for etablering af el-ladningsstik til biler både i p-kælderen og ved de udendørs p-pladser.

Parkeringsudfordringer

Der gøres hyppigt brug af parkeringstilladelserne i p-kælderen under Føtex.

Der er fortsat problemer med ulovlige parkeringer på stikvejen ud for CKV31-35, især ud for molokkerne.

Udvikling af grønne områder

Det er bestyrelsens vurdering, at nedsættelse af en arbejdsgruppe og igangsættelse af opgaven med udvikling af de grønne arealer bør udsættes, indtil der er mere styr på dræningsforholdene.

Retningslinjer for udvendige bygningsforandringer

Vi har i bestyrelsen modtaget flere ansøgninger om opsætning af supplerende vindafskærmninger, som kræver godkendelse på en generalforsamling, da de ikke kan rummes inden for de nuværende retningslinjer for udvendige bygningsforandringer.

Dato for næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag d. 2. oktober 2019.