Kunstneren Gorm Spaabæk fra Skagen har til ejendommen fremstillet en flise med et vikingeskib. Motivet stammer fra et lille smykke, som kvinderne brugte til at holde deres kåber sammen med. Smykket er fundet i Sdr. Tranders. Øjet i masten symboliserer Odins øje.
Gorm Spaabæk har tidligere fremstillet tilsvarende fliser til naboejendommen ”Udsigten” samt til KMD’s ejendom i Aalborg. Begge bebyggelser er opført af Enggaard.
Kunstværket er anbragt synligt på endegavlen af blokken langs Sundby Brygge og navnet på bebyggelsen er placeret nedenunder i “vikingebogstaver” – inspireret af tidens trend med at navngive større bebyggelser.
Stenfliserne skulle egentlig have være hængt op ifm. indflytningen, som en indflyttergave fra Enggaard, men fremstillingen blev desværre forsinket, så kunstværket først for er kommet op her i maj måned 2018.