Bestyrelsen har på sit møde d. 19. juni drøftet en række emner herunder tilføjelse til “Retningslinjer for bygningsforandringer”, alternativ bredbåndsleverandør, parkeringsforhold på stikvejen ud for CKV 31-35, etablering af afkalkningsanlæg og næste bestyrelsesmøde.

Retninglinjer for bygningsforandringer

Bestyrelsen har fastlagt en godkendelsesproces for udskiftning af altanglas og opsætning af markiser.

Herudover har bestyrelsen udarbejdet et oplæg til supplement af afsnittet vedrørende vindafskærmninger.

Begge dele er omtalt i et nyt dokument under menupunktet “Vedtægter, husorden m.m.”

Bredbånd
Bestyrelsen arbejder på at indgå en aftale med ENIIG Fiber om at etablere fibernet i ejendommen. Aftalen indebærer bl.a. følgende:
• Etablering af en fibernet installation i hele ejendommen uden omkostninger for ejerforeningen.
• Etablering af en ekstra bredbåndsmulighed i alle lejlighedernes teknikskab som alternativ til den nuværende leverandør (Yousee), uden krav om skift af bredbåndsleverandør.
• Det er herefter op til hver enkelt beboer at afgøre om der ønskes et skifte til ENIIG eller at fortsætte med den nuværende leverandør. Der kan altid skiftes tilbage, hvis et skifte vælges og senere fortrydes.
• ENIIG vil kontakte de enkelte beboere med henblik på at få adgang til lejlighedens teknikskab for at kunne etablere forbindelsen.
• ENIIG skal have adgang til et mindre antal depotrum for at få kunne trække fiberkabler til lejlighederne.
Efter aftalens indgåelse vil ENIIG afholde beboermøder, hvor de vil orientere om priserne for fibernettet, samt muligheder og tidsplan for levering af bredbånd, TV og telefoni.

Parkeringsforhold på stikvejen ud for CKV 31-35
Sammen med ejerforeningen for Udsigten er der indgået aftale med kommune og politi om, at den fælles stikvej ud for CKV 31-35 udenfor de afmærkede parkeringspladser omfattes af det generelle parkeringsforbud på Carl Klitgaards Vej.
Aftalen medfører følgende:
• At der uændret kan parkeres på afmærkede parkeringspladser.
• At det ikke er tilladt at parkere udenfor de afmærkede parkeringspladser (gælder også i dag).
• At parkeringskontrollen på Carl Klitgaards Vej også vil omfatte stikvejen, hvilket indebærer at der kan blive givet bøder for parkering udenfor de afmærkede parkeringspladser.

Afkalkningsanlæg
Som opfølgning på beslutningen på generalforsamling om at få installeret et afkalkningsanlæg, har vi nu modtaget 2 tilbud baseret på samme fabrikat af anlæg.
Vi har ønsket at undersøge, om der findes andre fabrikater, der er lige så gode, men som opererer med en lidt anden omkostningsstruktur (billigere service).
Når vi har modtaget det sidste tilbud, tager bestyrelsen stilling til hvilket tilbud der er bedst, og igangsætter installationen.

Næste bestyrelsesmøde
Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag d. 23. august.
Hvis der er emner der ønskes behandlet, er I meget velkommen til at kontakte formanden eller et af bestyrelsesmedlemmerne, helst senest 8 dage før mødet.

Mange sommerhilsner
Bestyrelsen