Generalforsamling.
Referat og resumé af den mundtlige beretning vil blive lagt på hjemmesiden i den nærmeste fremtid.
Som konsekvens af godkendelsen af designmanualen for opsætning af markiser er der foretaget en opdatering af tilføjelsen til ”Retningslinjerne for udvendige bygningsforandringer”.
Måtteservice
Bestyrelsen har indgået en aftale med et måtteservicefirma om løbende udskiftning af måtter i trappeopgangene med følgende hyppighed:
• Vinterhalvåret: 1-2 gange pr. mdr.
• Sommerhalvåret: ca. hver anden mdr.
Fjordparken ekstra udgifter
Fjordparkens bestyrelse har vedtaget forskellige ekstraordinære vedligeholdelsestiltag på det fælles grønne areal og flisebelægningen op til Føtex.
1-årsgennemgang
Med bistand af en teknisk sagkyndig er fællesejendommen gennemgået og der er udarbejdet en detaljeret rapport over konstaterede fejl og mangler, som grundlag for den nært forestående 1-års gennemgang med Enggaard.
Skift af bank
Bestyrelsen har afsluttet sine vurderinger og har besluttet at skifte bankforbindelse for ejerforeningen. Der kan i den forbindelse evt. opstå lidt gener ift. fremtidige indbetalinger som nævnt på generalforsamlingen.
Fælles arbejdsdag
I bestyrelsen er vi meget glade for det store fremmøde til den fælles arbejdsdag samt de opgaver der blev løst. Vi planlægger at gøre det til en fast årlig fællesaktivitet ca. 1. maj.
Gæsteparkeringspladser
Der gøres flittig brug af de 9 gæsteparkeringspladser vi har fået tildelt og det ud til at fungere godt med rekvirering af p-tilladelser igennem viceværtservicen.
Dato for næste bestyrelsesmøde
Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag d. 27. juni 2019.